Skammens masker – hvad er de typiske forsvar for skam?

 

”Frygten for afsløring er skammens vogter”

 

Følelsen af skam er meget smertefuld i sig selv. Når vi oplever den, vil vi naturligt søge at komme væk fra følelsen igen hurtigst muligt. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skjule for vores omgivelserne, at vi oplever denne ubehagelige følelse. ”Frygten for afsløring er virkelig skammens vogter”, har den norske psykiater og forfatter Finn Skårderud sagt.

Når vi føler stor skam, har vi en naturlig trang til at isolere os og skjule denne omstændighed for omverdenen. Følelsen af skam er så overbevisende. Og når den fylder meget, oplever vi os sikre på, at den er sandheden om, hvem vi er. Derfor bliver det livsvigtigt, at skjule skammen for andre.

Hvis vi bliver afslørede i, hvor forkerte, vi føler os, er vi overbeviste om, at andre vil afvise eller forlade os. Men i hemmeligholdelsen trives skammen så godt!

 

De typiske forsvar mod skam

 

Der findes en række typiske forsvar mod skam, som mennesker benytter til at forsøge at håndtere følelsen. Til at maskere følelsen. Og til at undgå at være for meget i kontakt med følelsen. Desværre bidrager alle disse typiske forsvar til at skabe mere skam. Dvs. de løser ikke problemet. Men de er i stedet med til at vedligeholde skammen. Og med til at skabe mere skam.

 

 

De mest benyttede forsvar mod skam er:

 

Perfektionisme – den indre kritikker og præstationspres

Perfektionisme er et meget udbredt forsvar mod skam. Når vi føler stor skam bliver det, som nævnt, vigtigt at dække over denne følelse. Så den ikke er synlig for andre. Det bliver vigtigt at undgå at lave fejl. For fejl bliver det ultimative bevis på, at vi er forkerte som mennesker.

Når skam fylder meget, har vi en hård indre kritikker. Og denne indre kritiker kræver perfekt optræden på alle planer. Et menneske, der er skambaseret, er typisk meget selvkritisk. Og overfølsomt over for kritik. Dette hænger sammen med den øgede og smertefulde selvbevidsthed, som skamfølelsen medfører. Skambaserede mennesker forventer kritik. Og har en tendens til at høre kritik. Også når den ikke er der..

Det bliver vigtigt at præstere godt på alle områder af livet. At få gode karakterer. At være en god veninde. En god datter. Og en god mor. Samtidig med, at man også skal huske at træne! OG se godt ud og gå i det rigtige tøj..

Det perfektionisten viser frem er ”sit falske selv”. Og derfor bidrager eventuel succes og anerkendelse desværre heller ikke til næring af det ”ægte selv”. Eller til selvværdet. Den perfektionistiske person svinger mellem at føle sig skamfuld (dvs. forkert) og perfekt. Der findes ikke noget ”midt imellem”.

Perfektionismen kommer desuden uheldigvis meget ofte til at stå i vejen for, at personen får hjælp til at få det bedre. Det er nemlig ofte ikke synligt for omgivelserne, at ”perfektionisten” har det dårligt. Og ”perfektionisten” føler det i sagens natur pinligt at række ud efter hjælp. For slet ikke at tænke på at skulle fortælle andre, at hun/han har det svært.

 

Overdreven tilpassethed / ”behagesyge”

”Behagesyge” og overdreven tilpassethed er beslægtede med forsvarsstrategien perfektionisme. Da der er et ønske om at være perfekt i det ydre og i andres øjne.

Behagesygen og perfektionismen medfører, at man ”mister sig selv”. I forsøget på at leve op til det, man tror er andre forventninger. Og i forsøget på at ”spille den rolle”, som hører til dette.

 

Isolation og handlingslammelse

Et tredje meget benyttet forsvar mod skam er isolation og handlingslammelse.

Når skam fylder meget, får vi naturligt trang til at isolere os. Vi får trang til at ”lukke ned”. Både følelsesmæssigt og fysisk. Dette gør vi for at undgå at være i kontakt med den smertefulde følelse. Og for at undgå yderligere eksponering og afsløring.

Vi bliver således ensomme og isolerede. Og vi bliver fremmedgjorte – også over for os selv. Det bliver vigtigt at dække over, hvem vi er. Vi får mange hemmeligheder. Og vi kommer på forskellige måder til at lyve. Både over for os selv og over for andre.

 

Nedladenhed / arrogance

Arrogance er et fjerde meget anvendt forsvar mod skam. Arrogancen kan komme til udtryk enten som grandiositet.  Her placerer man sig selv på en ”piedestal”. Og man føler sig uafhængig, usårlig. Og bedre end andre.
Arrogance kan også komme til udtryk som nedladenhed. Hvor man nedgør andre. Og dermed gør andre mindre – for selv at føle sig ok.

En selvfølelse, der hviler på nedgøring af andre, hviler i sagens natur på et skrøbeligt fundament. Gradiositeten medfører også en manglende følelse af forbundethed med andre. Og dette medfører følelser af ensomhed.

 

Raseri

Raseri eller vrede kan ligeledes tjene som et forsvar mod skam. En person, der har en grundlæggende følelse af at være forkert, kan reagere med et forsvar af vrede. Og gå til angreb på andre i en presset situation, hvor han/hun ikke har mulighed for at trække sig. Og hvor han/hun oplever, at en anden kommer for nær.

Et angreb på en anden kan i sådanne situationer tjene som en måde at flytte fokus fra sin egen skam.

 

”Skamløshed” / ekshibitionisme

Et sjette meget anvendt og effektivt forsvar mod skam er paradoksalt nok ”skamløshed”. Eller ekshibitionisme. Den norske psykiater Finn Skårderud skriver et sted: ”Hvor skamløsheten råder, bør man forvente å finne skammen sterkt til stede og benektet.”. Skårderud forklarer dette tilsyneladende paradoks med, at den konkrete skam aktivt opsøges i det ydre som et forsvar mod ”den navnløse skam”, som fylder så meget indeni. På denne måde blottes det skamfulde indre. Denne form for udadreageren kan tage mange former. Som f.eks.: stofmisbrug, cutting, magtudøvelse eller krænkende seksualitet. Dette forsvar medfører desværre, lige som de øvrige forsvar mod skam, mere skam.

 

Tvangsmæssig, afhængig- og selvdestruktiv adfærd

Et sidste udbredt forsvar mod skam er alle former for tvangsmæssig adfærd, misbrug og andre former for selvdestruktiv adfærd.

Skam er en meget smertefuld følelse. Og når den fylder meget, er det naturligt at søge lindring og evt. flugt fra denne følelse. Dette kan ske ved tvangsmæssig shopping. Ved overdreven motionsdyrkelse. Ved arbejdsnarkomani, trøstespisning eller alkoholmisbrug. Eller ved andre former for misbrugs- eller selvskadende adfærd.

 

Vidste du, at jeg det er SÆRLIGT EFFEKTIVT at arbejde med heling af SKAM i en gruppe med andre, der kæmper med det samme? Hvis du er interesseret i at gøre dig fri af din skam og en svær opvækst, så starter jeg nye gruppeforløb i Aarhus for Voksne børn d. 18. januar 2017. Hvis du skynder dig at tilmelde dig, får du 30 % i early bird rabat. Læs mere her!

Hvis du vil vide mere, om hvordan man kommer af med den grundlæggende følelse af skam og forkerthed, så følg med her på bloggen ved at følge mig på FB. Du er også meget velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev her på hjemmesiden – Så får du fremover tilsendt nye blogindlæg pr. mail.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig for en afklarende telefonsamtale.