
Har du problemer med lavt selvværd og skam?
Jeg kan hjælpe dig med at forstå, hvor dit lave selvværd kommer fra. Og at rydde op i den gamle baggage og de gamle mønstre.
Samtidig kan jeg lære dig at blive “meget bedre venner med dig selv”. Så du bliver en, du selv kan stole på!
Anbefalinger
“Jeg har fået et bedre selvværd, færre selvbebrejdelser, mere indre ro og glæde.
Anja er et meget sympatisk, tillidsvækkende og empatisk menneske. Hun kan både være forstående, men også direkte når det kræves.“
Kvinde, jurist, 47 år
“Den største aha-oplevelse i terapiforløbet, var da det gik op for mig, at det vigtigste i mit liv er, at jeg har det godt. Jeg har været så god til at tilsidesætte mine egne behov, da jeg voksede op, at jeg havde fået det indtryk, at min fornemste opgave i verden var at gøre alle andre glade.”
Kvinde, projektleder, 30 år
“Jeg hviler mere i mig selv og er ikke så usikker mere, når jeg er sammen med veninder. Jeg er ikke så bekymret for, hvad de tænker om mig. Jeg føler mig ikke anderledes og mærkelig længere. Tænker mere tanken, at vi alle er forskellige og at det skal der være plads til.”
Kvinde, universitetsstuderende, 25 år
Hvad er symptomerne på lavt selvværd?
Jeg har virkelig mange klienter, der kommer til mig med problemer med lavt selvværd. En helt række af symptomer er knyttede til lavt selvværd:
- Du taler (måske) grimt til dig selv. Du er selvkritisk i dine egne tanker
- Du er bange for, hvad andre tænker om dig
- Du er perfektionistisk
- Du er pleasende
- Du har måske kun en svag følelse af, hvem du selv er, fordi du tilpasser dig andre meget
- Du oplever måske angst i sociale sammenhænge
- Måske isolerer du dig, når du har det dårligt med dig selv

Få min Gratis E-bog “Skam – 8 veje til et sundt Selvværd”
♥ Hvad er årsagen til lavt selvværd? ♥ På hvilke skjulte måder spænder lavt selvværd ben i dit liv? ♥ 8 veje til at skabe et sundt selvværd.
"*" indicates required fields
Du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev. Nyhedsbrevet kan afmeldes igen med ét enkelt klik.
Indrestyring og ydrestyring
Et vigtigt led i at arbejde hen mod et sundere selvværd. Er at arbejde sig væk fra “ydrestyring”. Og hen mod “indrestyring”.
De fleste mennesker, som har levet længe med en grundlæggende følelse af at være utilstrækkelige. Har navigeret mest efter, hvad de skønnede så mest rigtigt ud i omgivelsernes øjne.
Og ikke efter, hvad der var sandt og godt for dem selv.
Derfor er det så vigtig en del af processen mod et sundt selvværd at lære sig selv at kende på den måde. At opdage, hvad der egentlig er sandt og godt FOR MIG?
Og at begynde at handle efter, hvad man mærker er godt og sandt for en selv.
Sund egoisme kan vi også kalde det!
At arbejde med at blive sin egen kærlige forælder..,
En vigtig del af arbejdet med selvværd og skam (lavt selvværd), er at lære at blive sin egen kærlige forælder.
At bygge et godt venskab med sig selv. Hvor man taler pænt til sig selv, lytter til sig selv. Og øver sig i at møde sig selv med forståelse. Og begynder at respektere sine egne følelser, behov og grænser.
Ved at handle anderledes.
Dvs. at begynde at behandle sig selv, som man ville behandle sit barn, sin allerbedste veninde eller et andet menneske, som man holder rigtig meget af.
”Fake it, till you make it”, siger man.
Og det virker på den måde, at når du begynder at behandle dig selv med respekt, forståelse, interesse, omsorg og kærlighed. Så følger følelsen af at være værdifuld efter.
Det er forholdsvist enkelt, men ikke nødvendigvis let at gøre!
Jeg har et godt udvalg af gode praktiske øvelser til dette. Og har rigtig gode erfaringer med at hjælpe både unge og mere modne klienter med disse selvværdsproblematikker.
Sådan spænder utryg tilknytning ben for dit kærlighedsliv

Anja Snejbjerg
Cand. Mag., Psykoterapeut og Parterapeut.
Jeg arbejder med mennesker, der kæmper med kærlighed & relationer, selvværd, stress eller sorg. Mange af mine klienter er ufrivilligt single. Eller er i svære parforhold.