Nogle af mine klienter er single. Og selvom de har ledt meget og længe efter en partner – sommetider i årevis. Og de har været på utallige dates. Ja, så har de stadig ikke fundet den rette partner. Noget har stået i vejen! Det handler, som så meget andet i parforhold, oftest om tilknytning.
“Henriettes” terapihistorie
“Henriette” er en af dem, som faktisk altid har været single (gengivet i anonymiseret form og med tilladelse). Henriette er 40 år. Hun kom til mig, fordi hun, efter mange års søgen, ønskede at blive klogere på, hvad der stod i vejen for, at hun kunne finde en kæreste. Hun havde i mange år søgt en kæreste. Ikke mindst fordi hun så længe havde haft et brændende ønske om at få børn og familie!
Hun havde dog hele tiden oplevet, at det var så gevaldigt svært. Og faktisk helt umuligt for hende at få etableret et kærlighedsforhold, på trods af hendes store ønske om det..
Gennem en del år havde hun egentlig tænkt, at det var mændene, der var noget “i vejen med”.
Men efterhånden havde Henriette fået på fornemmelsen, at det måske alligevel var hende selv og hendes opvækst, der stod i vejen for kærligheden.
Det var ikke nemt for Henriette at række ud og bede om hjælp. Men hun ville så gerne bryde sit mønster og finde en kæreste. Så efter et stykke tid fik hun endelig først skrevet og siden ringet til mig – og fik bestilt en tid. For at blive klogere på dette og sig selv – og få fjernet forhindringerne.
Barndom og tilknytningsmønster
Henriette fortæller om sin barndom, at hun er vokset op med en mor, som hun altid har oplevet som værende mere optaget af sine egne behov og ønsker, end af Henriettes. Henriette oplevede i barndommen sin mor som meget travl og optaget af sit arbejde og sine egne projekter. Det er hun stadig, fortæller Henriette. Der blev ikke talt om følelser i hjemmet. Og det gør der stadig ikke i familien. Henriette følte sig ofte meget ensom i sin familie. Hun blev god til at lege selv. Og Henriette var allerede som barn meget selvstændig.
I terapien har vi talt om tilknytningsmønstrene. Henriette kan genkende sig selv i det undvigende tilknytningsmønster. Hun har altid været meget stærk intellektuelt. Hun er god til at analysere, organisere og bruge sit hoved. Derimod oplever hun i terapien, at det er svært at mærke og sætte ord på sine følelser. Hun har det rigtig fint med at være alene og har altid boet alene. Hun har mange venner. Men ikke nogen, som hun føler, at hun har lyst til at dele sine inderste tanker med. Med sine venner går hun primært ud for at få fælles oplever. De går fx. til koncerter, på museum eller i teatret.
Henriettes kærlighedshistorie
Henriette kom, som nævnt, til mig, fordi hun gerne ville finde en kæreste. Hun har datet “on-off” i snart mange år. Der er dog altid sket det samme for Henriette. Når hun er nået til date nr. 3 eller 4, er hun begyndt at finde fejl hos sin potentielle nye kæreste. Så har han ikke været godt nok uddannet, eller han har ikke været pæn nok eller noget helt tredje. Henriette kan i bakspejlet godt se, at det nok ikke har handlet om de potentielle partnere, men om hendes egen frygt. En ubevidst frygt for, om man nu kan regne med kærligheden. For det har jo tidligt lært, at man ikke kan.
Udviklingsvejen for den undvigende tilknytningstype
Mennesker, der har udviklet et undvigende tilknytningsmønster har oplevet meget lidt kærlighed. De har følt sig meget afvist eller uønsket af deres primære omsorgsperson. De har trukket sig og valgt den strategi at “jeg klarer mig selv”, fordi der er ikke kærlighed til mig. De har tidligt i livet lært, at de bliver afvist, når de udtrykker. deres følelser og behov.
For mennesker, der har udviklet et undvigende tilknytningsmønster, er udviklingsvejen at begynde at åbne mere op. Både til kroppen, så de bliver bedre i stand til at mærke egne behov og følelser. Dette kan fx. gøres gennem yoga eller (krops-)terapi. Men også at åbne mere op over for andre. Og begynde at give mere udtryk for sig selv og egne behov i relationer til andre.
Og når de skal date – så at vide, at “fejlfinderen” ikke taler sandt. At “fejlfinderen” “blot” er et forsvar, som blev udviklet tidligt for at undgå at blive svigtet og afvist følelsesmæssigt igen. Og når de igen dater, så at blive i relationen langt længere, end de måske har lyst til. Så der bliver mulighed for, at det faktisk reelt kan vise sig, om der er basis for kærlighed på sigt..
“Fejlfinderi” kan have flere årsager
“Fejlfinderi” i parforhold og “kronisk single-status” kan have flere mulige årsager. Og det behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen præcist, som det gør for Henriette. Men kæmper du ligesom Henriette med “fejlfinderi”, som kommer til at stå i vejen for, at du kan udvikle det trygge og nære parforhold, som du dybest set ønsker? Og har du mod på at undersøge dit tilknytningsmønster nærmere? Så er du meget velkommen til at kontakte mig og høre nærmere.