Kære Anja
Jeg er helt sikker på, at jeg “lider” af den ambivalente tilknytningsstil, og det giver mig ret meget angst i min hverdag. Jeg synes dog ikke umiddelbart, at mine forældre har været andet end fantastiske i min barndom. Kan der være andre årsager til, at man udvikler den tilknytningsstil, og hvordan forlader man den igen?
De bedste hilsner, kvinde 27 år
Anjas svar:
Kære Anne,
tak for din mail – jeg tænker, at du har læst mit blogindlæg om den ambivalente tilknytningsstil og at det har givet mening. Det glæder mig. Det første skridt, når man gerne vil ændre et mønter, er jo at blive klar over, hvad problemet er og hvad kilden er til det. Og det er der, du er, tænker jeg.
Man behøver absolut ikke, at have haft en dårligt opvækst, for at udvikle et utrygt tilknytningsmønster. Faktisk viser forskning, at man ofte arver det tilknytningsmønster, som ens nærmeste tilknytningsperson (typisk ens mor) havde. Ens tilknytningsstil ændrer sig ikke gennem livet med mindre man bevidst begynder at arbejde på det. Eller hvis man kommer i et parforhold med en tryg partner (tryg tilknytningsstil). Så kan partnerens trygge stil smitte af og man bliver selv mere tryg.
Hvis man ikke har en tryg partner, så må man arbejde med det selv. Dette gøres bedst ved at øve sig på at skabe en rigtig god og tryg relation til sig selv som voksen. At øve sig i at blive sin egen gode, omsorgsfulde og kærlige mor. Og sideløbende kan man arbejde med at rumme angsten og de svære følelser, så man ikke handler så hurtigt på de svære følelser. Og dermed kan man ændre den ofte uhensigtsmæssige adfærd, der også følger med det ambivalente tilknytningsmønster. Dette arbejde kan man evt. have brug for støtte til af en terapeut, der arbejder indenfor området.
Jeg har også skrevet et blogindlæg i serien om parforhold, om hvordan man får et mere trygt tilknytningsmønster, hvis man har udviklet et utrygt tilknytningsmønster. Læs mere her.
Jeg håber, at du fik svar – og skriv gerne igen, hvis der er andet, jeg kan hjælpe dig med.
Kærlig hilsen,
Anja
