Skam trives bedst i det skjulte – tabu og uhåndgribelighed

Begrebet SKAM virker noget uhåndgribeligt og er som udgangspunkt svært definerbart.

Det kan være svært præcist at formidle, hvordan skam føles, andet end som et kropsligt stærkt ubehag og en trang til at isolere sig fysisk og følelsesmæssigt.

Uhåndgribeligheden kan skyldes, at skam er noget, der trives bedst i det skjulte. Vi taler helst ikke om skam. Det er faktisk skamfuldt at have skam og når skammen er stor, føles det som om, at skamoplevelsen afspejler sandheden om, hvem vi er, nemlig et defekt eksemplar af menneskeracen.

Skamoplevelsen er desuden så ubehagelig, at de fleste vil forsøge at komme væk fra den eller forsvare sig i mod at føle den, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at de færreste af os egentlig kan beskrive, hvordan skam føles, da vi undgår at være i kontakt med følelsen og så vidt muligt benægter den.

Skam er ofte drivkraften i præstationsprinsessers præstationsmønster og i voksne børns trang til at isolere sig og holde hemmeligheder. Derfor er det interessant at blive klogere på fænomenet skam. Skam er også det, som vi ofte kalder “lavt selvværd” på moderne dansk. Det er noget, som mange af os lider af i større eller mindre grad. Heldigvis kan der gøres noget ved det!

Stor interesse for skam og forskning i skam indenfor de seneste år

Der er de senere år blevet større interesse for at beskæftige sig med og bryde tabuet omkring skam. Der forskes i skam (jf. bl.a. den kendte og succesrige amerikanske skamforsker Brené Brown) og der er også på dansk de senere år udkommet flere gode bøger om skam (se litteraturlisten her på min hjemmeside).

Jeg har nedenfor samlet en række gode bud på definitioner af skam.

 

Én definition af skam – og af skammens ”ledsagefænomener”

Det amerikanske psykoterapeut-ægtepar Ronald & Patricia Potter-Efron giver følgende definition af, hvad skam er, som er både enkel og dækkende:

”Vores definition af skam er, at det er en smertefuld overbevisning om ens grundlæggende defekthed som menneske.”

Potter-Efron beskriver desuden en række typiske ledsagefænomer til skam, som jeg synes giver et godt og konkret billede af, hvordan skam opleves:

 

De typiske fysiske ledsagefænomener:

  • At slå blikket ned eller se ned eller væk
  • Rødmen / blive varm i ansigtet
  • Hjertebanken

 

De ledsagende typiske handlinger / adfærd er: 

  • Trække sig væk fra andre følelsesmæssigt
  • Gemme sig
  • Flygte (fysisk isolation)
  • Lammelse
  • Miste energi / blive energiløs
  • Perfektionisme
  • Udskamme / kritisere andre
  • Raseri (angribe potentielle krænkere)

Hensigten med denne adfærd er at slippe for at føle skammen og smerten, der er forbundet med den.

 

De ledsagende ubehagelige tanker er typisk af typen:

  • ”jeg er en fiasko”
  • ”jeg er ond”
  • ”jeg er anderledes og forkert”
  • ”jeg er uønsket”
  • ”jeg er svag”
  • ”jeg er beskidt”
  • ”jeg er inkompetent”

De skamledsagende tanker fortæller personen, der oplever skammen, at han er lige så forkert, som han føler sig, og at han skal skjule denne omstændighed for andre. Tankerne afviser alt, der ikke stemmer med den indre oplevelse af skam og bliver på den måde et fængsel.

 

Andre definitioner og beskrivelser af skam:

 

  • Psykoanalytikeren Else-Britt Kjellqvist definerer skam på følgende måde:

”Når man føler sig latterlig, dum, uduelig, ynkelig, usynlig, utiltalende, værdiløs, hæslig, ussel, forkert, ubetydelig eller defekt, er det skammen, der taler.”

 

  • Chefpsykolog Lars J. Sørensen skriver, om skam:

Skam vedrører det at blive set – på én gang bogstaveligt og i overført betydning. Den voldsomme kropslige impuls i skam er således at gemme sig, ikke blive set og helst forsvinde totalt og kravle i et musehul. Derfor slår en skamfuld person øjnene ned, gemmer ansigtet i hænderne og undgår at se i håbet om at undgå at blive set. Smerten ved at være til stede kan på mange forskellige måder få personen til at virke fraværende, og ansigtsudtrykket kan være stivnet og maskeagtigt, som man ser det ved dissociation og eventuelt ved en ud-af-kroppen-reaktion. Alle disse kropslige forløb foregår typisk før, man har opdaget, at man skammer sig. På samme måde reagerer resten af kroppen i forsøg på at gøre sig mindre synlig ved at ”skrumpe” og bøje hoved, nakke og ryg, ligesom benene kan have svært ved at bære en.” (Mine understregninger)

Kort om forskellen på skyld og skam

Vi bruger ofte orden skyld og skam lidt i flæng. Derfor er det på sin plads lige at definere forskellen på de to følelser, når det handler om skam.

Skam og skyld kaldes for de ”interpersonelle følelser”, fordi de fortæller os, at der er noget galt mellem os og resten af verden.

Både skyld og skam er værdifulde følelser, når de optræder i modereret grad, fordi de kan motivere til forandring og selvudvikling.

Skyld er en følelse, der relaterer til en forkert handling, hvor skam er en følelse, der går på hele personen, der føler sig fejlagtig som menneske.

Mennesker, der har en stærk følelse af at være grundlæggende forkerte, har svært ved at skelne skyld og skam og kommer ofte til at føle skam, når det egentlig ville være naturligt blot at føle skyld. Dette hænger tæt sammen med perfektionismen, der er skammens ”gode ven”.

 

Vidste du, at jeg det er SÆRLIGT EFFEKTIVT at arbejde med heling af SKAM i en gruppe med andre, der kæmper med det samme? Hvis du er interesseret i at gøre dig fri af din skam og en  svær opvækst, så starter jeg nye gruppeforløb i Aarhus for Voksne børn d. 18. januar 2017. Hvis du skynder dig at tilmelde dig, får du 30 % i early bird rabat. Læs mere her!

Hvis du vil vide mere, om hvordan den grundlæggende følelse af at være forkert opstår, hvordan den kommer til udtryk og hvordan du kommer af med følelsen igen? – Så følg med her på bloggen og tilmeld dig mit nyhedsbrev her.