Dette blogindlæg skal handle om det utrygt undgående tilknytningsmønster. Om hvordan denne tilknytningsstil opstår i barndommen? Og om, hvordan den kommer til udtryk især i dine nære relationer, derunder i dine parforhold, som voksen, hvis du har dette mønster.
Men først vil jeg lige kort introducere dig lidt nærmere til tilknytningsteorien – for god ordens skyld. Det fik jeg nemlig ikke gjort i det første oplæg, hvilket jeg beklager :-).
Teorien om tilknytning
I sidste blogindlæg kunne du læse, at det kun er halvdelen af os, der er vokset op i en familie, hvor betingelserne har været tilstrækkeligt optimale til, at vi kunne udvikle et trygt tilknýtningsmønster. Hvis du tilhører denne gruppe, så vil du sandsynligvis opleve, at dine parforhold er relativt “nemme”, harmoniske og langvarige. Og i så fald behøver du måske ikke at læse videre..
Tilhører du derimod den anden halvdel af os, som er vokset op i familier, hvor forholdene på en eller anden måde ikke har været optimale for, at vi kunne udvikle en tryg tilknytningsstil, oplever eller har du sandsynligvis oplevet parforhold som mere eller mindre udfordrende og besværlige – alt efter graden af den utryghed, du har med dig. For der er jo også grader af det..
Måske har du oplevet, at det var svært at finde den rette partner? Og måske har du af den grund været single meget af tiden eller dine forhold har måske generelt været meget kortvarige? Eller det kan være, at du tværimod altid har haft meget let ved at finde en partner, men at dine forhold til gengæld har været meget konfliktfyldte? Eller måske har du haft lange forhold, men uden megen intimitet – og du har måske derfor kedet dig i dine forhold?
Uanset om emnet parforhold har være vanskeligt for dig på den ene eller den anden eller på en helt syvende måde, så er der en stor sandsynlighed for, at du vil kunne finde en god forklaring på dine særlige parforholdsudfordringer i tilknytningsteorien.
Tilknytningsteorien, som er en af de empirisk mest velunderbyggede psykologiske teorier, blev oprindeligt udviklet i 1950´erne af den engelske psykolog John Bowlby. Siden har et utal af andre psykologer videreudviklet teorien – og i dag er tilknytningsteorien også den mest fremherskende teori indenfor parforholdspsykologi.
Man arbejder, som nævnt i sidste blogindlæg, med fire tilknytningsstile, hvoraf den ene er tryg – og de tre øvrige er utrygge.
De tre former for utrygge tilknytningsstile er, som (også) nævnt i sidste blogindlæg:
- Utryg undvigende tilknytningsstil
- Utryg ambivalent tilknytningsstil
- Desorganiseret tilknytningsstil
Den utrygt undgående tilknytningsstil
Efter en kort introduktion til tilknytningsteorien, er vi nu endelig klar til det, som det faktisk skal handle om i dette blogindlæg. Nemlig den utrygt undgående tilknytningsstil – eller “STAY COOL”- / “ESCAPE”-strategien, som vi også kunne kalde den.
Hvordan opstår en utryg undgående tilknytningsstil?
Når et barn har en forælder, der er afvisende overfor barnet eller følelsesmæssigt ikke er til rådighed for barnet pga. fx psykisk sygdom eller andre følelsesmæssige problemer, kan barnet udvikle et tilknytningsmønster til denne forælder, hvor det forsøger at være følelsesmæssigt selvforsynende uden at søge kontakt med forælderen eller andre.
Barnet bliver rigtig god til at deaktivere sit tilknytningssystem, som et forsvar mod afvisning fra forælderen og til at minimere sine udtryk for behov. Strategien går ud på, at ”hvis jeg ikke gør min forælder vred, kan jeg til gengæld få min forælders beskyttelse, når jeg virkelig får brug for den.”
Et barn, der har et utrygt undvigende tilknytningsmønster vil fremstå meget selvstændigt, men være sårbart overfor stress. Det vil have en dårlig kontakt til og en dårlig fornemmelse for egne og andres følelser. Barnet vil desuden have en tendens til ikke at vise sine behov og vil være god til at forskyde behov – fx ved at være optaget af legetøj eller andet.
Det utrygt undvigende mønster hos den voksne i romantiske relationer
Hos den voksne med et utrygt undvigende tilknytningsmønster kommer dette til udtryk som et beskedent behov for andres selskab – og en tendens til at knytte sig til ting, arbejde eller projekter, fremfor mennesker.
En kærlighedspartner, som har dette tilknytningsmønster med sig fra sin opvækst, vil have en meget høj grad af selvstændighed og selvtilstrækkelighed – og vil være utryg ved for megen nærhed.
Kærlighedspartneren med det utrygt undgående tilknytningsmønster vil have en tendens til at opstille lidt “firkantede” regler for sig selv og andre – fx. med hensyn til “rigtigt og forkert” og kan forekomme lidt kritisk overfor andre. Han vil også være tilbøjelig til at trække sig tilbage i parforholdet og lave ”fejlfinding” af den anden partner. Og han vil være tilbøjelig til at finde grunde til at trække sig fra forholdet, når han føler sig utryg – dvs. når tilknytningssystemet er aktiveret.
Desuden vil kærlighedspartneren med det utrygt undgående tilknytningsmønster have tendens til at være intellektualiserende og meget “i sit hoved”, fremfor i sine følelser, som han, ligesom i barndommen, er rigtig god til at deaktivere ved afledning eller på andre måder.
Jeg skrev “han”, fordi der er en overvægt af mænd, der har dette mønster, selvom man selvfølgelig også finder rigtig mange kvinder i denne gruppe.
Et typisk scenarie for den utrygt undgående kærlighedspartner
Denne kærlighedspartner kan nemt have været single i lange perioder af sit voksenliv. Han har måske datet meget, fordi han på et bevidst plan ønsker et parforhold og intimitet. Men når det så er blevet en realitet, så har han måske været meget hurtig til at trække sig igen – fordi det bliver for svært og for tæt. Han bliver utryg ved nærheden. Nærheden var nemlig også truende som barn, fordi han ikke blev modtaget og set. (Dette sker naturligvis alt sammen på et meget ubevidst plan.) Herefter begynder han måske at finde fejl hos sin partner. Og ender måske med at trække sig tilbage til sin single tilværelse igen. Dette kan ske mange gange. Og denne kærlighedspartner undrer sig måske over, hvorfor han dog ikke kan finde den rette kvinde, når han møder så mange – og faktisk både er veluddannet og ser godt ud. Ingen synes bare at passe til ham.
Kan du genkende dig selv eller din partner i det utrygt undgående tilknytningsmønster? Har du sprøgsmål eller kommentarer vedrørende dette, så tøv ikke med at kontakte mig. Du er også altid meget velkommen til at ringe eller maile til mig og få en gratis og uforpligtende afklarende telefonsession, hvis du overvejer, om jeg kan være den rette til at hjælpe dig/jer med parforholdsproblemer eller andre ting. Kontakt mig her!
Og hvis du gerne vil vide mere, om hvad der karakteriserer de to øvrige utrygge tilknytningsstile, om hvordan de opstår, hvilke problemer, de giver i parforhold – og ikke mindst om, hvordan du udvikler en mere tryg tilknytningsstil, som voksen – og dermed et mere harmonisk parforhold – så tilmeld dig mit nyhedsbrev her under dette indlæg.
Hej Anja
Det var dog et spændende indlæg – ikke mindst fordi jeg har en partner, som er udfordret mht. sit tilknytningsmønster.
Så det åbenlyse spørgsmål er, hvad kan man som partner til en sådan person stille op?
Kære Morten,
tak for din kommentar og dit spørgsmål. Se mit svar til Søren nedenfor. Det skulle også gerne besvare dit spørgsmål. Og ellers er du velkommen tl at skrive igen.
Kærlig hilsen
Anja
Hej jeg har en kæreste som er fuldstændig som beskrevet, jeg elsker hende sindssygt højt, men præcis som der står lukke hun af hvis jeg kommer for tæt på hende. Jeg har enkelte gange i korte perioder været meget tæt på hende og haft det helt fantastisk med hende, når hun lukker mig ind. Jeg vil jo enormt gerne at det var sådan altid, men ved simpelthen ikke hvad jeg kan gøre for at hun lukker mig ind igen. Jeg er villig til næsten alt, men det er bare svært at blive ved med at vise kærlighed til en man ikke rigtig får noget tilbage igen af. Hvad kan jeg gøre for at hun måske lukke mig mere ind ? Kunne virkelig være fantastisk hvis jeg fik nogle værktøjer at arbejde med.
Kære Søren,
tak for dit spørgsmål.
Det første jeg får lyst til at sige er, at jo mere tryg din kæreste bliver i forholdet, jo mere vil hun sandsynligvis få mod på at åbne op.
Det vil sandsynligvis være rigtig uhensigtsmæssigt at presse hende. Hvis du selv er tryg og rolig omkring hende og det, vil det med tiden måske smitte positivt af på din kæreste.
Og når det er sagt, så er det jo ikke altid særligt nemt at være rolig og tålmodig, når den, vi elsker, lukke os ude. Især ikke, hvis vi selv har et utrygt tilknytningsmønster – og særligt, hvis vi er utrygt ambivalent tilknyttede. Dette tilknytningsmønster kan du også læse mere om her på bloggen.
En anden ting, jeg får lyst til at nævne er, at det jo desværre er rigtig svært at lave andre om. Andre kan kun ændre sig, hvis de selv har et ønske om det. Det vi kan ændre, er os selv. Så i dette forhold har du mulighed for at arbejde med det, der er svært for dig, når din kæreste lukker af. Hvis du selv er trygt tilknyttet, vil det være nemmere for dig at være taknemmelig og rolig, når det sker. Og at vide, at det ikke handler om dig, men om din kærestes udfordringer i kærlighed, selvom du sikkert vil savne nærheden. Hvis du selv er utrygt ambivalent tilknyttet vil det følelsesmæssigt være udfordrende for dig at håndtere din kærestes adfærd. Og du vil da have mulighed for at arbejde med selv at give dig nærvær og kærlighed, når din kæreste ikke kan..
I kunne overveje parterapi, hvis I begge er åbne for det. Jeg vil også anbefale et par bøger: Harville Hendrix: “Kærlighed og samliv”, samt Sue Johnson: “Hold mig”. De handler begge om parforhold og tilknytningsmønstre – og har også forslag til, hvordan man arbejder med udfordringerne i parforholdet. Bogen “Det levende parforhold” af Kirsten Seidenfaden & Per Draby handler om det samme og har desuden nogle gode arbejdsspørgsmål og øvelser, man kan lave som par.
Jeg håber, at dette gav lidt inspiration til det videre arbejde og ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Kærlige hilsner,
Anja
Der er lukket for kommentarer.