”Før terapiforløbet var jeg enormt optaget af, hvad alle andre synes om mig – det gjaldt alle relationer, men det blev særligt tydeligt for mig i relationer til mænd. De relationer føltes som “hårdt arbejde”, jeg var meget pleasende og havde en følelse af, at der ikke var plads til mig. Samtidigt havde jeg masser af hjertesorger over et forlist forhold til en mand, som jeg holdt rigtig meget af, men som det bare ikke føltes rigtigt at være kærester med. I bund og grund var jeg rigtig forvirret over alle de modstridende følelser indeni mig, og jeg havde en følelse af, at min drøm om at finde en kæreste at dele fremtiden med var meget langt væk.
Her efter ca 6 måneders terapi, er der stadig en del at arbejde med, men jeg føler, at jeg har fundet en retning – noget at arbejde henimod. Jeg er blevet bedre til at fokusere på mig selv (hvilket er noget jeg øver mig på i alle mine relationer), og jeg øver mig på at skabe en tilværelse, som gør mig glad, med eller uden en mand. Jeg er blevet bevidst om, hvor afgørende det er, at man er tro mod sig selv helt fra starten, når man indleder et forhold. Ellers kommer det aldrig til at føles trygt og rart og ægte – og det skal det jo! Jeg har også lært, at det ikke nødvendigvis betyder, at man skal reagere på alle de følelser, som kan komme op i én, når man dater. Jeg har en tendens til at reagere kraftigt, hvis jeg ser tegn på, at en mand trækker sig lidt, og så får jeg lyst til at komme ham i forkøbet og afslutte relationen. Det reaktionsmønster stammer sandsynligvis fra at vokse op med en far, der altid svigtede, så nu forventer jeg også, at alle andre gør det før eller siden. I de situationer er jeg blevet bedre til at trække vejret, fokusere på noget andet, og lade tvivlen komme manden til gode. Jeg ved, at mine tidligere erfaringer spiller en rolle, og at jeg har en tendens til at finde afvisninger, der måske slet ikke er der. Samlet set føler jeg, at jeg har fået større indflydelse på og kontrol over mit eget liv – både fordi jeg er blevet bedre til at se mine reaktionsmønstre udefra, og derfor har mulighed for at arbejde med dem, og fordi at jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er, at ‘jeg’ passer på ‘mig’, tager mig selv alvorligt og skaber et godt liv for mig selv.
For sådan én som mig, der altid har klaret mig selv, og som er rigtig dårlig til at spørge om hjælp, har det at gå ind i et terapiforløb krævet overvindelse. Jeg har haft lyst til at springe fra og “klare det selv” et par gange undervejs, men terapien har bl.a. hjulpet mig til at blive bevidst om, at det er vigtigt at kunne tage imod hjælp – både fra venner, familie og potentielle kærester, men også fra eksperter som Anja. For mig er det grænseoverskridende at tage plads, og jeg har aldrig brudt mig om at belemre andre med mine problemer, men terapien handler det hele om mig. Det har taget tid at vænne mig til, men det går bedre og bedre, og jeg tror, at terapiforløbet som helhed har været en fantastisk god øvelse for mig.
Den største aha-oplevelse ved terapiforløbet var, da det gik op for mig, at det vigtigste i mit liv er, at jeg har det godt. Jeg har været så god til at tilsidesætte mine egne behov, da jeg voksede op, at jeg havde fået det indtryk, at min fornemste opgave i verden var at gøre alle andre glade.
Det skader selvfølgelig ikke at gøre andre glade, men man bliver nødt til at starte med sig selv. Det var en åbenbaring, at det ikke er egoistisk at ville sit eget bedste, men at det faktisk er sådan, det skal være – også når man er i et parforhold.
Terapiforløbet har desuden givet mig disse fordele:
- Jeg har fundet ud af, at jeg gerne må stille krav og have dealbreakers, når det kommer til potentielle kærester. Det var faktisk lidt en lettelse at finde ud af og det er noget som har bidraget til følelsen af større kontrol over mit eget liv.
- Derudover har Anja været god til at stille kritiske spørgsmål til mine ønsker til en fremtidig kæreste, og gjort mig opmærksom på mit eget ansvar i forhold til at opnå det, som jeg føler, jeg mangler i mit liv. Jeg havde f.eks. en ide om, at min fremtidige kæreste skulle være legende (nok fordi jeg selv mangler lidt på den konto), men samtidig skulle han også have helt styr på arbejde, økonomi osv., fordi jeg har behov for den tryghed, det giver. Anja gjorde mig opmærksom på, at den kombination kan være vanskelig at finde, og at det ikke nødvendigvis er lykken at finde en mand, som skal udfylde det, man selv mangler. En løsning kunne være, at jeg arbejder på selv at blive mere fri og legende. Det vil også øge sandsynligheden for, at jeg tiltrækker en mand, som har ligevægt i sit liv.
- Udover de konstruktive samtaler er jeg også glad for den anbefalede litteratur. Jeg vender ofte tilbage til både “Kærligheden: fra første øjekast…” og “The power of attachment”. I starten læste jeg dem for at få en forståelse af, hvorfor jeg nogle gange reagerer uhensigtsmæssigt, men nu læser jeg oftere de afsnit, der handler om tryg tilknytning, for at minde mig selv om, hvor jeg gerne vil hen.
Før jeg bookede tid var den største hurdle nok frygten for ikke at blive forstået. Jeg valgte Anja (og ikke en af de andre psykologer eller psykoterapeuter i Aarhus) fordi jeg kunne læse på hjemmesiden, at hun også havde haft en svær opvækst. Det gav mig en tro på, at hun kunne sætte sig i mit sted og genkende mine udfordringer. Derudover var det vigtigt for mig, at det foregik i Aarhus, og at prisen var på niveau med andre psykoterapeuters priser.
Inden jeg bookede tid var jeg mest bekymret for, at vi ikke ville have kemi, og at jeg ikke ville føle mig forstået og imødekommet. Derudover bekymrede jeg mig for, om jeg ville få noget ud af det, men det hjalp at læse om de forskellige tilknytningsformer på hjemmesiden, fordi det overbeviste mig om, at Anja beskæftigede sig med lige præcis det, som jeg behøvede hjælp til.
Jeg vil anbefale et terapiforløb hos Anja til alle der har en følelse af, at de ikke er så glade for deres tilværelse, som de gerne ville være, at deres relationer ikke er så gode, som de kunne være, og at det er vanskeligt at indgå i et parforhold.
Jeg troede, at mit primære problem var parforholdsrelationer, men har fundet ud af, at mine udfordringer med mænd er en del af et større problem, der grundlæggende handler om relationen til mig selv. På den måde er mit projekt “hvordan får jeg det parforhold jeg drømmer om?” blevet meget mere gennemgribende end jeg troede, det ville blive, og jeg har fået mere ud af forløbet end jeg havde turde håbe på.”
Kvinde, 30 år, projektleder
