Hvad er psykisk vold?

Kender du noget af det her?:

Her er nogle eksempler på psykisk vold

Eksempler på psykisk vold er kontrol, trusler og chikane, fornærmelser og skældsord, samt isolering og jalousi. Trusler kan indebære vold, skade eller ødelæggelse af ejendele for at skræmme eller kontrollere. Fornærmelser og skældsord anvendes for at såre eller ydmyge den anden person. Isolation indebærer forsøg på at begrænse en persons kontakt til familie, venner eller kollegaer for at øge kontrollen over dem.

Tegn på psykisk vold kan være konstant kritik, isolation fra familie og venner, tvang til at gøre ting, man ikke ønsker, og en følelse af at “gå på æggeskaller” i selskab med partneren eller et familiemedlem. Man kan også føle frygt, konstant stress og være på vagt. Det kan være meget vanskeligt at forlade en psykisk voldelig partner af flere komplekse årsager. Jeg kan hjælpe dig med at forstå og blive klogere på, om du er udsat for psykisk vold?

Hvorfor går du ikke bare?

Mange spørger: “Hvorfor går/gik du ikke bare?” Der er mange gode grunde til, at det ikke er så nemt. Psykisk vold starter ofte gradvist og subtilt, hvilket gør volden svær at genkende i starten. Ofte begynder det med “lovebombing”, hvor den voldelige partner virker utrolig kærlig, opmærksom og generøs. Dette skaber afhængighed og gør det sværere at se advarselstegnene. Når forholdet udvikler sig, kan den voldelige partner vise kontrollerende adfærd ved at kritisere dit udseende, dine venner, din familie eller dine hobbyer, isolere dig fra dine nærmeste og begrænse din adgang til penge eller telefon.

Følelsesmæssig manipulation

Følelsesmæssig manipulation kan omfatte fornærmelser, ydmygelser, trusler eller “gaslighting”, hvor den voldelige part forsøger at få dig til at tvivle på din egen virkelighedsopfattelse. I alvorlige tilfælde kan der være trusler om fysisk vold eller direkte fysisk vold. Det er vigtigt at huske, at psykisk vold aldrig er din skyld. Du fortjener respekt og værdighed. Hvis du oplever nogen af tegnene beskrevet ovenfor, er det vigtigt at søge hjælp.

Går du på “æggeskaller”

Går du “på æggeskaller” i dit forhold? Dette kan være en “fawn”-respons, en traumerespons, hvor man tilpasser sig andres behov for at undgå konflikt eller afvisning. Personer med fawn-adfærd er ofte overdreven hjælpsomme, frygter konflikt, undskylder og tager skylden, har svært ved at sige nej og undertrykker egne behov. Fawn-adfærd kan være en overlevelsesstrategi, men den kan føre til udbrændthed, selvværdsproblemer og fastholdelse i giftige relationer.

En terapeut kan hjælpe med at forstå fawn-adfærd og udvikle sunde mestringsmekanismer. Løgne kan være et værktøj til psykisk vold og kan have en ødelæggende indvirkning på mental og følelsesmæssig velbefindende. De kan bruges til forvirring og manipulation, isolering og kontrol, undermining af selvværd og skade på relationer.

At forlade en psykisk voldelig partner er ofte meget vanskeligt på grund af psykologiske og praktiske faktorer såsom traumebinding, lavt selvværd, frygt og trusler, isolation og kontrol, økonomisk afhængighed, fælles børn og mangel på støtte. Voldscyklussen for psykisk vold beskriver de fire faser i et typisk voldeligt forhold: spændingsfasen, voldsfasen, fortrydelses- og forsoningsfasen samt den rolige periode.

Cyklussen gentager sig, hvilket gør det svært at bryde fri. Fordi ind imellem “alt det andet”, er han eller hun jo også sød og kærlig. Tvivl er en central del af psykisk vold og skyldes ofte gaslighting, hvor en person forsøger at få en anden til at tvivle på sin virkelighedsopfattelse. Gaslighting kan ske gennem benægtelse, fordrejning, trivialisering, projektion og isolering.

Hvad er forbindelsen mellem løgne og psykisk vold?

Løgne kan bruges som et værktøj til at udøve magt og kontrol over en anden person og kan have en ødelæggende indvirkning på den voldsudsattes mentale og følelsesmæssige velbefindende. Løgne kan forvirre og manipulere, isolere og kontrollere, underminere selvværdet og skade relationer.

Psykologiske faktorer, der gør det svært at forlade en psykisk voldelig partner, inkluderer traumatisk binding, lavt selvværd, frygt og trusler samt isolation og kontrol. Traumatisk binding er præget af frygt, skam og skyldfølelse, mens lavt selvværd kan få en til at tro, at man ikke fortjener bedre. Frygt og trusler kan skabe en lammende frygt, og isolation gør det endnu sværere at forlade forholdet.

Praktiske barrierer inkluderer økonomisk afhængighed, fælles børn, mangel på støtte og manglende kendskab til psykisk vold. Økonomisk afhængighed kan betyde frygt for at miste bolig og indkomst, mens fælles børn kan være en stærk motivationsfaktor for at blive. Manglende støtte fra netværk og mangel på viden om psykisk vold kan gøre det svært at tage skridtet ud af forholdet.

Voldscyklussen for psykisk vold er en beskrivelse af de fire faser i et voldeligt forhold: spændingsfasen, voldsfasen, fortrydelses- og forsoningsfasen samt den rolige periode. Spændingen stiger gradvist, kulminerer i et voldeligt udbrud, efterfølges af anger og forsikringer om forandring, og afsluttes med en midlertidig rolig periode. Cyklussen gentager sig, hvilket gør det svært at bryde fri.

Hvad er gaslighting?

Gaslighting er en form for psykisk manipulation, hvor en person forsøger at få en anden til at tvivle på sin egen virkelighedsopfattelse og mentale sundhed. Det kan ske gennem benægtelse, fordrejning, trivialisering, projektion og isolering. Formålet er at opnå magt og kontrol over den anden person.

Tvivl er en central del af psykisk vold. Det er normalt at være i tvivl, når man er udsat for psykisk vold, da gaslighting er en central del af denne form for vold. Tegn på gaslighting inkluderer tvivl på egen hukommelse eller virkelighedsopfattelse, følelse af forvirring og desorientering, konstante undskyldninger, isolation fra familie og venner samt følelse af værdiløshed. Hvis du tror, du er udsat for gaslighting, er det vigtigt at søge hjælp.

Mobning og psykisk vold er nært beslægtede, men de er ikke præcis det samme

Her er en differentiering mellem de to begreber:

Mobning refererer til gentagen og systematisk negativ adfærd rettet mod en person med hensigten at skade, ydmyge eller udstøde denne person. Mobning kan manifestere sig i forskellige former, herunder:

• Fysisk mobning: Slag, spark eller andre former for fysisk aggression.
• Verbal mobning: Drillerier, hån, trusler eller fornærmelser.
• Social mobning: Udelukkelse, rygtespredning eller manipulation af sociale relationer.
• Cybermobning: Brug af digitale platforme til at mobbe, herunder sociale medier, sms’er og e-mails.

Mobning sker ofte i skoler, arbejdspladser eller andre sociale miljøer, hvor der er en ulige magtbalance mellem mobberen og offeret.

Psykisk vold

Psykisk vold omfatter adfærd, der har til formål at skade en persons mentale og følelsesmæssige velbefindende. Det kan inkludere, men er ikke begrænset til:

• Manipulation: At fordreje virkeligheden for at få offeret til at tvivle på sig selv.
• Isolation: At forhindre offeret i at have kontakt med venner og familie.
• Trusler: At true med at skade offeret eller deres nærmeste.
• Kontrol: At udøve overdrevet kontrol over offerets handlinger og beslutninger.
• Nedværdigende kommentarer: Gentagne ydmygelser og kritik.

Psykisk vold kan forekomme i personlige relationer, som f.eks. ægteskaber eller parforhold, men også i arbejdsrelationer og andre sociale sammenhænge.

Fællestræk og forskelle

• Fællestræk: Begge former for adfærd kan have alvorlige konsekvenser for offerets mentale helbred og velbefindende. De kan begge involvere manipulation, nedværdigende kommentarer og social isolation.
• Forskelle: Mobning er typisk karakteriseret ved gentagen adfærd i en specifik social kontekst (som skole eller arbejde), mens psykisk vold ofte forekommer i mere intime relationer og kan være en del af et mønster af kontrol og magtudøvelse over tid.

Selvom der er overlap mellem mobning og psykisk vold, er det vigtigt at forstå de specifikke dynamikker og kontekster, hvor de opstår, for effektivt at kunne adressere og håndtere dem.