Jeg møder mange (især) kvinder, men også mænd, i min praksis, som oplever at miste sig selv i parforhold.
Når de bliver interesseret i en potentiel partner bliver de hurtigt så bange for “komme til at ødelægge muligheden” og “at blive forladt”, at de bliver helt optagede af at please den anden.
Og de mister samtidig helt mister fokus på sig selv. Og deres egne ønsker og behov i et forhold.
“Sine” mister sig selv i parforhold
En af mine klienter, som har bøvlet med at miste sig selv i parforhold, er “Sine”. Sine er 40 år og har en mellemlang videregående uddannelse. (“Sine”, opdigtet navn, har givet sit samtykke til, at jeg må bringe hendes historie videre i dette blogindlæg).
Sine kom til mig, fordi hun havde et ønske om at finde en kæreste. Men hun sad fast i et smertefuldt mønster. Hun oplevede gang på gang, at hun mistede sig selv og blev helt optaget af ham. Og hver gang endte det desværre med, at han trak sig og ikke ville Sine alligevel. Efter et par måneder..
Sine oplevede at blive mere og mere ængstelig i relation til de mænd, hun datede. Og hun havde et stort ønske om endelig at møde en mand og få et forhold til at lykkes.
Sines kærlighedshistorie
Inden Sine startede i sit 1:1-terapiforløb hos mig, brugte hun (med egne ord) enormt meget tid på at spekulere over, hvad den mand, hun datede “tænkte, gjorde og mente”.
Hun var, med sine egne ord, “hele tiden i hans hoved”.
Og hun sig følte sig konstant afvist og svigtet, når han ikke lige svarede, eller hvis der gik længe mellem hans svar.
Tanker omkring, hvad Sine kunne gøre anderledes, var konstante!
Desuden brugte hun rigtig meget tid på at google efter, hvad “man” kan gøre for at vinde en mands kærlighed.
Sine ønskede hjælp til at bryde sit mønster
Sine havde, efter hun var blevet skilt fra sin datters far, for snart 8 år siden, oplevet det samme mønster gentage sig igen og igen. Og det var blevet mere og mere smertefuldt at være i.
Og det havde virkelig slidt på hendes selvværd. Hun var med tiden kommet til at føle sig mere og mere umulig og uduelig i forhold til det med nære relationer. Og var blevet mere og usikker og ængstelig i relation til mænd.
Kan du også genkende dig selv i det ambivalente/ængstelige tilknytningsmønster?
Sine kom til mig, fordi hun havde læst mine blogindlæg om tilknytning. Hun kunne genkende sig selv i det utrygt ambivalente/ængstelige tilknytningsmønster.
Hun havde “hængt på” og “holdt fast”. Og hun havde knoklet for at forholdene skulle lykkedes, selvom hun ikke “med sit hoved” egentlig var tilfreds med sin partner.
Hun oplevede ofte at blive glemt, aflyst eller “ikke prioriteret” – allerede tidligt i forholdet. Men af angst for, at det var Sine selv, der var noget galt med, havde hun holdt fast..
Med den smerte, det havde medført i Sines liv.
Sines terapiforløb
Sine havde, før hun begyndte i forløbet, ikke blik for, at “det hele” i store træk handlede om både hendes og hans tilknytningsmønstre. Og om det samspil, der opstod imellem hende selv og de mænd, hun mødte, som også havde et utrygt tilknytningsmønster.
Og at der ikke var noget i vejen med hende!
I forløbet har Sine lært at forstå sit eget tilknytningsmønster, og hun har lært at sætte grænser for sig selv i forhold til tætte relationer.
Desuden har hun lært, at hun ikke behøver at føle sig afvist, når kontakten ikke er, som hun “helst vil have den”.
Sine fortæller, at det bedste ved forløbet har været, at hun er blevet opmærksom på især sine egne – men også på andres måder at danne relationer på.
Og at hun har opdaget, at når tingene ikke lykkes, så er det ikke fordi, hun er forkert!
Sine har oplevet, som mange af mine klienter, at en bivirkning ved terapien har været et langt bedre selvværd. I kraft af en bedre og stærkere relation til sig selv.
Og en følelse af nyt håb og styrke.
At hun, i stedet for at miste sig selv, nu selv har “fået bukserne på” i forhold til alt det med mænd og dating.