Jeg møder en del klienter i min praksis, som går fra den ene date til den anden, men uden nogensinde at komme ind i et forpligtende parforhold. De ender altid med at flygte, når forholdet er ved at blive “seriøst”.
Min klient “Jens”
En af dem, er “Jens”. Jens er 30 år og har en lang videregående uddannelse. (Jens, opdigtet navn, har givet sit samtykke til, at jeg må bringe hans historie videre i dette blogindlæg). Jens kom til mig, fordi han havde det rigtig skidt og håbede, at jeg måske kunne hjælpe ham. Han var fyldt af uro. Det følelsesmæssige ubehag, han var i, var så overvældende, at det var svært at være med. Og Jens var faktisk oprigtigt bekymret for, om han kunne blive ved med at holde til det. Eller om det kunne komme til at betyde, at han ikke fortsat ville kunne passe sit job. Jobbet er på nogen måder er krævende, men han er også rigtig glad for det.
Jens’ kærlighedshistorie
Jens fortalte ved første samtale, at han tre måneder forinden, havde mødt en dejlig pige, som han rigtig godt kunne lide. Men hans følelser sagde til ham, at han skulle løbe langt væk! Han fortalte også, at han efterhånden havde opdaget, at dette var hans mønster! Hver gang et forhold blev mere seriøst, så fik han så meget uro og angst i kroppen. Og han fik ondt i maven. Og han følte ikke, at han kunne være i det længere. Tidligere havde han hver gang konkluderet, at siden han fik det så ubehageligt. Ja, så måtte det være, fordi det ikke var det rigtige forhold for ham.
Jens var blevet bevidst om sit mønster
Som nævnt havde Jens dog efterhånden oplevet det samme mange gange nok til, at det var blevet tydeligt for ham, at der var et mønster. Og samtidig var denne pige noget helt særligt for Jens. Dermed var det svært for Jens, at gøre det, han jo plejede at gøre. Nemlig at løbe sin vej. “Maria” var i Jens’ øjne noget helt særligt. Og det var ganske enkelt svært for Jens at finde fejl ved hende. Så på den måde blev det ekstra tydeligt for Jens, at han måtte gøre noget, hvis han nogensinde ville have en kæreste. For kunne det ikke blive med Maria, ja, så kunne det ikke blive med nogen, tænkte han. Og Jens havde jo altid haft en stor længsel efter at komme ind i et parforhold. Selvom han altid var løbet sin vej igen, når et forhold var gået i den retning.. Han var flygtet pga. det følelsesmæssige ubehag og angsten, som var så overvældende og ubehagelig. Og han havde konkluderet, at hvis det skal være så ubehageligt at være i et forhold, så er det bedre at være alene.
Jens’ tilknytningsmønster?
Men denne gang ville Jens gerne noget andet! Han kom til mig, fordi han havde læst mine blogindlæg om tilknytning og syntes, at han kunne genkende sig selv til dels i det utrygt ambivalente mønster (mht. hans opvækst). Men også i det utrygt undvigende tilknytningsmønster. Hans egen adfærd i parforhold, kunne han mest genkende i det utrygt undvigende mønster. Han genkendte det med at trække sig væk fra forholdet, når det kom for tæt på. Vi havde dog ikke talt sammen ret længe, før vi blev enige om, at han nok i stedet hørte til i det desorganiserede tilknytningsmønster. I modsætning til den utrygt undvigende tilknytningspartner, så mærker Jens i høj grad sine følelser. Og det er netop det stærke følelsesmæssige ubehag – angsten og smerten i maven, der indtil nu har fået ham til at trække sig væk fra en potentiel partner hver gang.
Det desorganiserede tilknytningsmønster
Det er ca. 10 pct. af alle mennesker i vores del af verden, der har det desorganiserede tilknytningsmønster. Og det er de 10 pct., som har haft de sværeste opvækstvilkår. Jeg møder en hel del klienter med dette mønster i min klinik. Dette mønster udvikles, når den person, som har været ens primære omsorgsperson, også er den, som man har været meget utryg ved. Så man har været helt afhængig af en person, som på samme tid også har virket utryg eller eller i nogle tilfælde decideret truende. I Jens’ tilfælde mest “bare” utryg. Jens har gennem livet og som voksen en følelse af, at skulle være mor for sin mor. Der har altså været tale om “rolleombytning”, hvilket også ofte ses i forbindelse med det desorganiserede tilknytningsmønster. Det desorganiserede tilknytningsmønster kan siges, at være en kombination af det utrygt ambivalente tilknytningsmønster og det utrygt undvigende tilknytningsmønster. Dvs. at man, når man er desorganiseret tilknyttet, bruger begge “strategier”. Man både trækker sig og er bange for at blive forladt. Så man både trækker nærmere og skubber væk – på nærmest samme tid sommetider. Så mønsteret er: “Kom her – gå med dig!” Og det desorganiserede mønster adskiller sig fra de to øvrige tilknytningsmønstre ved, at der er mere “traumestof” på lager. Så man er, i modsætning til den undvigende kærlighedspartner, i kontakt med mange flere intense og overvældende følelser. Og i modsætning til den ambivalente kærlighedspartner har man tendens til at trække sig ud af parforholdet, når det bliver seriøst. Dette gør den ambivalente sjældent. (Den ambivalente kan dog gøre det, når de er med en tryg partner, hvor de oplever “at kede sig”.)
Opvæksten med en psykisk sårbar mor
Jens fortæller om en opvækst, som han hidtil har betragtet som nogenlunde ok. Han er dog bevidst om, at der har været flere traumatiske oplevelser under opvæksten. Jens’ mor havde en psykisk og fysisk sårbarhed. Og Jens har på den måde følt et stort ansvar for sin mor, som han har været alene med, siden hans forældre blev skilt, da han var helt lille. Jens mor blev, da Jens var 8 år, indlagt med en alvorlig depression. Jens husker, at han i denne periode oplevede stor utryghed og blandt andet havde meget svært ved at sove. Det er denne tid, Jens oplever at “komme tilbage til”, når jeg beder ham tænke på, hvad det følelsesmæssige ubehag minder ham om fra hans opvækst.
Jens terapiforløb indtil nu
Men denne gang ville Jens gerne noget andet! Han kom til mig, fordi han havde læst mine blogindlæg om tilknytning og syntes, at han kunne genkende sig selv til dels i det utrygt ambivalente mønster (mht. hans opvækst). Men også i det utrygt undvigende tilknytningsmønster. Hans egen adfærd i parforhold, kunne han mest genkende i det utrygt undvigende mønster. Han genkendte det med at trække sig væk fra forholdet, når det kom for tæt på. Vi havde dog ikke talt sammen ret længe, før vi blev enige om, at han nok i stedet hørte til i det desorganiserede tilknytningsmønster. I modsætning til den utrygt undvigende tilknytningspartner, så mærker Jens i høj grad sine følelser. Og det er netop det stærke følelsesmæssige ubehag – angsten og smerten i maven, der indtil nu har fået ham til at trække sig væk fra en potentiel partner hver gang.
Det desorganiserede tilknytningsmønster
Det er ca. 10 pct. af alle mennesker i vores del af verden, der har det desorganiserede tilknytningsmønster. Og det er de 10 pct., som har haft de sværeste opvækstvilkår. Jeg møder en hel del klienter med dette mønster i min klinik. Dette mønster udvikles, når den person, som har været ens primære omsorgsperson, også er den, som man har været meget utryg ved. Så man har været helt afhængig af en person, som på samme tid også har virket utryg eller eller i nogle tilfælde decideret truende. I Jens’ tilfælde mest “bare” utryg. Jens har gennem livet og som voksen en følelse af, at skulle være mor for sin mor. Der har altså været tale om “rolleombytning”, hvilket også ofte ses i forbindelse med det desorganiserede tilknytningsmønster. Det desorganiserede tilknytningsmønster kan siges, at være en kombination af det utrygt ambivalente tilknytningsmønster og det utrygt undvigende tilknytningsmønster. Dvs. at man, når man er desorganiseret tilknyttet, bruger begge “strategier”. Man både trækker sig og er bange for at blive forladt. Så man både trækker nærmere og skubber væk – på nærmest samme tid sommetider. Så mønsteret er: “Kom her – gå med dig!” Og det desorganiserede mønster adskiller sig fra de to øvrige tilknytningsmønstre ved, at der er mere “traumestof” på lager. Så man er, i modsætning til den undvigende kærlighedspartner, i kontakt med mange flere intense og overvældende følelser. Og i modsætning til den ambivalente kærlighedspartner har man tendens til at trække sig ud af parforholdet, når det bliver seriøst. Dette gør den ambivalente sjældent. (Den ambivalente kan dog gøre det, når de er med en tryg partner, hvor de oplever “at kede sig”.)
Opvæksten med en psykisk sårbar mor
Jens fortæller om en opvækst, som han hidtil har betragtet som nogenlunde ok. Han er dog bevidst om, at der har været flere traumatiske oplevelser under opvæksten. Jens’ mor havde en psykisk og fysisk sårbarhed. Og Jens har på den måde følt et stort ansvar for sin mor, som han har været alene med, siden hans forældre blev skilt, da han var helt lille. Jens mor blev, da Jens var 8 år, indlagt med en alvorlig depression. Jens husker, at han i denne periode oplevede stor utryghed og blandt andet havde meget svært ved at sove. Det er denne tid, Jens oplever at “komme tilbage til”, når jeg beder ham tænke på, hvad det følelsesmæssige ubehag minder ham om fra hans opvækst.
Jens terapiforløb indtil nu
Ved den første samtale fik vi talt om tilknytningsmønsteret. Og Jens blev klogere på sit eget mønster – det desorganiserede tilknytningsmønster. Ved den første samtale talte vi i den forbindelse også om Jens’ opvækst. Ligeledes lavede vi en liste med de ting, Jens kunne gøre, for at få nervesystemet til at lande igen, når det følelsesmæssige ubehag var stærkt. Ligeledes introducerede jeg Jens til ideen om “eksponering”.
Angstbehandling gennem eksponering
Så vi talte om, at hvis man er angst for at køre i bus fx., så skal man ikke blive hjemme og undgå at køre med bus. Hvis man gerne vil ud af sin angst og udvide sin komfortzone, så er det vigtigt at udfordre sin angst. Og det gør man bedst ved at eksponere sig for det, som man er angst for. Men i et tempo, så man “kan være med” og ikke bliver ALT for overvældet. Så små skridt. “Slow is fast”, siger man! I dette tilfælde var det, når et datingforhold blev mere seriøst, at Jens’ angst og følelsesmæssige ubehag blev vagt. Og kroppen begyndte at råbe: “FLYGT!” Vi talte om, at opgaven her, for Jens, var at blive i forholdet og lande nervesystemet igen, hver gang det blev aktiveret. Ved hjælp af de redskaber, jeg gav ham til dette. Og ved at række ud til mig pr. mail, når han følte sig for overvældet. Jens er forstsat med samtalerne hos mig. Og han er nu 5 måneder inde i forholdet. Han fortæller, at han har det meget bedre. Og at angsten nu fylder langt mindre og er langt mindre intens, når den er der. Han er fortsat meget glad for Maria. Han fortæller, at han aldrig har været så langt inde i et forhold før. Han er begyndt for første gang at opleve forelskede følelser for Maria. Og han har lavet planer med Maria ude i fremtiden, hvilket er helt nyt for ham. Han har også vovet at fortælle Maria, at han elsker hende <3.
Det videre terapeutiske arbejde
Jens oplever, at de redsskaber, han har fået til at håndtere angsten, når den opstår, virker. Han oplever også, at angsten forværres eller trigges af træthed og stress på arbejdet mm. Han er indstillet på at arbejde videre med “eksponeringen” og kæresteforholdet. Når han føler sig lidt mere stabil i forholdet, har vi aftalt, at arbejde dybere med det, som ligger under, hans opvæksthistorie og forholdet til især hans mor.