Hvor kommer skammen fra?
Da den grundlæggende følelse af utilstrækkelighed, eller det vi kalder skam, i høj grad har rod i opvæksten, er det vigtigt først at få en viden om og en forståelse for, hvad skam er for en størrelse. Og for, hvordan den opstår.
Hvordan er ”din skam”, dit lave selvværd, opstået? Hvilke oplevelser og erfaringer i din personlige opvækst og historie har bidraget til, at du har taget en følelse af at være grundlæggende utilstrækkelig eller forkert med dig ind i dit voksne liv? Dette kan man få hjælp af en terapeut til at få større indsigt i.
Hvordan opleves skammen?
Sideløbende kan man begynde at arbejde med at blive opmærksom på og bevidst om de tanker, den adfærd og de kropslige fornemmelser, som er relateret til skammen. Så hvad er det for tanker, du får, når du oplever skam? – Eller med andre ord, når dit selvværd er meget lavt og du har det rigtig skidt med dig selv? Hvordan opleves følelsen af skam i kroppen?
Hvilken adfærd er forbundet med skammen – hvad får du trang til at gøre?
Og hvad er det så typisk, du får trang til at gøre, når du har det sådan? Hvilke forsvar eller masker mod skam er det så typisk, du benytter dig af, for at dække over eller komme væk fra følelsen af skam?
Er det perfektionisme og præstation – bliver du optaget af din krop og dens udseende og begynder at finde fejl der? Og tager du så ned og træner eller går du ud for at shoppe?
Eller søger du måske bekræftelse hos ham fyren, du mødte, som du egentlig ikke vil have alligevel?
Eller måske går du i gang med at gøre rent, arbejde på dit næste eksamensprojekt til langt ud på natten? Eller det kan være, at du overspiser eller isolerer dig derhjemme og ikke tager telefonen hele dagen? NB: Dette var bare et udvalg af de muligheder, som jeg selv har benyttet mig af :-). Måske kender du andre?
Arbejde med det “indre barn” og sorgarbejde
Med hjælp fra en terapeut kan arbejde med ”det indre barn” og sorgarbejde ligeledes være en vigtig del af arbejdet med at hele det skadede selvværd og genopbygge et sundt selvværd. Hvis man er vokset op med krænkelser eller alvorlige afvisninger og svigt fra sine forældres side, vil man have en række umødte behov.
Sorgprocesser medfører forløsning af skam i forbindelse med disse umødte behov. Det, at give ”lånt skam”[1] tilbage, vil i forbindelse med opvækstbetinget skam også ofte være et tema i terapien. Sorgarbejdet kan medføre, at den enkelte bliver parat til at tilgive krænkelser i opvæksten. Og dette kan ligeledes virke meget helende i relation til skam.
At lære at blive sin egen kærlige forælder
Det er vigtigt sideløbende at begynde at arbejde på at gøre, hvad man selv kan for at genopbygge et sundt selvværd. Dette kan gøres ved at øve sig i at ”være sin egen kærlige forælder”. Dvs. at begynde at behandle sig selv, som man ville behandle sit barn, sin allerbedste ven eller et andet menneske, som man holder rigtig meget af.
”Fake it, till you make it”, siger man – og det virker på den måde, at når du begynder at behandle dig selv med respekt, forståelse, interesse, omsorg og kærlighed, så følger følelsen af at være værdifuld efter. Det er enkelt, men ikke nødvendigvis let at gøre.
At lære at mærke og lytte til kroppen – og begynde at tage den alvorligt og handle efter, hvad kroppen “siger”
En del af dette arbejde med at blive sin egen kærlige forælder består i at begynde at lytte til sig selv og sin egen krop. I at begynde at acceptere sin egne følelser og behov og tage dem alvorligt. Dvs. at begynde at handle i overensstemmelse med dem. For mange er det en stor opgave overhovedet at komme i kontakt med at kunne mærke sin krop – og dermed sine følelser. I den forbindelse er yoga og meditation ofte en god begyndelse..
Find ud af, hvad du kan lide og ikke lide, hvad du har det sjovt med og hvad du nyder at gøre
Arbejdet med at blive sin egen kærlige forælder handler også om, at lære sig selv at kende igen. Og at begynde at interessere sig for og udforske, hvad man kan lide og ikke kan lide. Og hvad man synes er sjovt? Og at interessere sig for, hvordan man slapper bedst af, og for hvilke mennesker, man egentlig nyder at være sammen med..
Hvad kunne du fx rigtig godt lide at lave, da du var barn? Måske kan det bringe dig på sporet af eventuelle tabte passioner?
“Indrestyring”, fremfor “ydrestyring” – eller det vi også kunne kalde “Sund Egoisme”
De fleste mennesker, som har levet længe med en grundlæggende følelse af at være utilstrækkelige, har navigeret mest efter, hvad de skønnede så mest rigtigt ud i omgivelsernes øjne. Og ikke efter, hvad der var sandt og godt for dem selv. Derfor er det så vigtig en del af processen mod et sundt selvværd at lære sig selv at kende på den måde. Og at begynde at handle efter, hvad man mærker er godt og rart for en selv. Sund egoisme kan vi også kalde det! Grænser er ligeledes en vigtig del af processen. At lære sine grænser at kende og begynde at sætte dem. At blive sin egen kærlige forælder handler rigtig meget om at blive ”indrestyret”, frem for ”ydrestyret”. Og om at lære at skabe en sund balance i sit eget liv. Så man trives og har det så godt, som man nu kan have det, under de givne om omstændigheder selvfølgelig.
Når du har det godt, har dem omkring dig det også godt. Det er ligesom i flyet, hvor du selv skal tage iltmasken på først. Man kan ikke give af en tom kop! Det er vigtigt som voksen at begynde at fylde sin egen kop op. Og hele tiden at sørge for, at den er rimeligt fuld. Det handler alt sammen om balance!
