Spring til indhold

Tilknytningsproblemer

‘Jeg kan hjælpe dig med at forstå og blive klogere på, hvordan dit tilknytningsmønster, spænder ben for kærligheden.

Og jeg kan give dig konkrete redskaber til at arbejde hen imod at blive mere trygt tilknyttet. Så “alt det med kærlighed” bliver meget nemmere for dig at håndtere og navigere i.

(Pga. stigende travlhed er det på nuværende tidspunkt desværre kun muligt at komme at komme i 1:1-forløb i forbindelse med mit forløb: “Find manden i dit liv på max. 6 måneder”)

Anbefalinger

“Jeg var grundlæggende opgivende og egentlig også småstresset over at finde en kæreste, da jeg falder for mænd, der ikke er gode for mig. Hvad gør jeg forkert, og hvad er der galt med mig?! Jeg havde via Anjas test fundet ud af, at jeg slår kraftigt ud som utryg-undvigende og utryg-ambivalent. Jeg har efter mine samtaler med Anja fået mere ro og er blevet bedre til at spotte, hvem jeg skal gå udenom, og hvordan jeg passer bedre på mig selv. Og jeg har faktisk også fundet en kæreste.”

Kvinde, 47 år , jurist

“Jeg var meget frustreret over mit datingliv og havde svært ved at forstå hvorfor det ikke kunne lykkes for mig, når det kunne lykkes for mine veninder. 
Jeg havde svært ved at stå stærkt i mig selv og havde angst for at blive forladt, hvilket førte til en pleasende og opofrende adfærd i mine relationer. 
Jeg vil anbefale terapiforløb hos Anja til dem der søger kærligheden, men har svært ved at få det til at lykkes. Hvad end man falder og kæmper for de ‘forkerte’ eller 
man har svært ved at forelske sig og binde sig til andre.”

Kvinde, 26 år, specialestuderende

”Inden jeg startede i mit terapiforløb hos Anja, brugte jeg enormt meget tid på at spekulere over, hvad den mand jeg datede tænkte, gjorde og mente. Jeg var hele tiden i hans hoved, og jeg følte mig konstant afvist og svigtet, når han ikke lige svarede, eller hvis der gik længe mellem hans svar. Tanker omkring, hvad jeg kunne gøre anderledes, var konstante, for ikke at sige den evige googlen efter, hvad man kan gøre for at vinde en mands kærlighed. Jeg havde slet ikke blik for, at det hele handlede om både mine og hans tilknytningsmønstre, og at der ikke var noget i vejen med mig!”

Kvinde, 42 år, underviser

De fleste af mine klienter oplever problemer i parforhold:

  • Nogle har mange partnere, men har svært ved at få et længerevarende forhold til fungere
  • Andre er i parforhold med mange konflikter og er bange for at blive forladt
  • Andre igen er i parforhold, hvor de konstant er naget af tvivl, om partneren nu er den rette for dem
  • Nogle har fred og ro i parforholdet, men savner intimitet og samhørighed

Det handler alt sammen om tilknytning og om hvilket tilknytningsmønster, du har med dig fra din opvækst.

Jeg kan hjælpe dig med at forstå og blive klogere på, hvordan dit tilknytningsmønster, spænder ben for kærligheden.

Og jeg kan give dig konkrete redskaber til at arbejde hen imod at blive mere trygt tilknyttet, så alt det med kærlighed bliver meget nemmere for dig.

Jeg hjælper dig også gerne i datingprocessen. Med knivskarpe redsskaber og tips til udvælgelsesprocessen.

Spænder opvæksten ben for dig i parforhold?

Oplever du at sidde fast i fastlåste, gentagne mønstre i dine parforhold eller når du dater, som du har svært ved selv at ændre?

I så fald er det værd at kigge nærmere på, hvilket tilknytningsmønster, du har med dig fra din opvækst.

Mange mennesker oplever, at de bliver ved at løbe ind i den samme type af problemer i deres parforhold eller når de dater.

Nogle oplever at tiltrække den samme type af (“problematiske”) partnere igen og igen, selvom de bevidstforsøger at møde en anden type.

Mange oplever, at de problemer, de har med deres partner gentager sig. 


E-bog: Bøvler du (også) med kærligheden?

Forstå dit Kærlighedsmønster. Og bliv klogere på din (potentielle) partners. Så du bedre kan navigere i dit parforhold. Eller i dating.

De fire tilknytningsmønstre

Undersøgelser viser, at ca. 60 % af alle mennesker er trygt tilknyttede fra barns ben. Disse mennesker har relativt let ved parforhold og indgår ofte i langvarige parforhold.

Ca. 40 pct. af os er utrygt tilknyttede. Og utryg tilknytning spænder ben i livet. Utryg tilknytning gør også relationen til dig selv svær. For mange fører utryg tilknytning til lavt selvværd.

Utryg tilknytning gør også nære relationer svære.

Man kan have et utrygt tilknytningsmønster på tre forskellige måder: 

Kender du denne dans?

Kender du mon, ligesom mange af mine klienter, der bøvler med kærligheden, denne her dans?

Hvis du er kvinde kender du den måske især fra dette perspektiv. Du dater og oplever gang på gang, at løbe ind i mænd, der ikke er klar til at binde sig. Og som pludselig trækker sig. Og måske bare ikke svarer. Eller i hvert fald (pludselig) bliver meget længe om at svare. Du bliver urolig og ængstelig indeni. Og får trang til at “løbe efter” og finde ud af, hvad der foregår.

Hvis du er mand og bøvler med kærligheden. Så kender du måske især denne dans fra det her perspektiv? Du dater og møder en sød og levende kvinde. Du føler dig tiltrukket af hende. I ses nogle gange.
Men pludselig kan du ikke længere mærke tiltrækning. Du mister interessen. Og holder måske op med at svare beskeder. Eller afslutter forholdet.

Et stykke tid efter. Når det hele “er faldet lidt til ro”. Så begynder du måske at overveje, om forholdet alligevel kunne have haft potentiale…

Anja Snejbjerg

Cand. mag., Psykoterapeut & Parterapeut.
Jeg arbejder med mennesker, der har parforholdsproblematikker. Og ofte også med mennesker, der på en eller anden måde har haft en svær opvækst. Og kæmper med kærlighed & relationer, selvværd, stress, sorg eller angst i forskellige former.

(Pga. stigende travlhed er det desværre pt. kun muligt at opstarte i 1:1-samtaleforløb i forbindelse med mit forløb: “Find manden i dit liv på max. 6 måneder”. Book en gratis afklarende samtale for at høre mere om denne mulighed her.)